Efter tronskiftet kommer Mary Fonden nu med en opdatering.
I søndags fik kronprinsesse Mary en ny titel.
Her blev hun til Hendes Majestæt Dronning Mary.
På Marys Fondens Instagram-profil fortæller fonden om, hvad ændringen i Marys titel betyder for Mary Fonden.
“I går blev Mary Fondens formand dronning. Og derfor vil vi fremadrettet være H.M. Dronning Marys fond. Mary Fondens arbejde fortsætter uændret, og med formanden i spidsen arbejder vi også fremover med at bekæmpe social isolation ved at identificere, udvikle og drive projekter i samarbejde med partnere,” lyder teksten.
Mary Fonden blev stiftet tilbage i 2007. Fonden arbejder på at bekæmpe social isolation, hvor de tre vigtigste områder er mobning og trivsel, vold i hjemmet og ensomhed.
Du kan se hele opslaget herunder: