Nu er mareridtet som ikke måtte ske, er nu sket.

Den danske landsholdsspiller Mia Rej sigtede efter et comeback, men nu er det atter en drøm.

Håndboldspilleren er nemlig blevet ramt på ny af endnu en knæskade.

Heldet er ikke med Mia Rej, der igen står foran en pause for håndbold.

Hun var lige ved at være oven på igen efter en skade i hendes venstre knæ, men nu må landsholdsspilleren atter udsætte sit comeback tilbage til håndbold-sporten.

Denne gang er det nemlig højre knæ, som den er gal med.

Det oplyser Odense Håndbold på sin hjemmeside:

“Det er så gennemført uretfærdigt, Rej har virkelig knoklet sig gennem et rigtig svært genoptræningsforløb og var lige ved at være klar til at vende tilbage til banen igen. Så vi er alle meget berørt af situationen og kede af det på Rejs vegne,” siger sportsdirektør i klubben Trine Nielsen.

Mia Rej fik i forbindelse med træning i onsdags en ny knæskade.

På tærsklen til at vende tilbage efter genoptræning af sit venstre knæ, er den evigt uheldige playmaker atter kommet til skade.

Omfanget af skaden kendes endnu ikke, håndbold-klubben afventer derfor yderligere undersøgelser, inden der kan fortælles noget konkret omkring playmakerens tilbagevenden til banen.

Trine Nielsen udtaler, at den 33-årige playmaker er stærkt påvirket af ulykken.

“Nu krydser vi alt for, at skaden ikke er så alvorlig, som man kan frygte med hendes skadeshistorik i baghovedet, og så gør vi alt for at passe godt på Rej, der selvfølgelig er voldsomt påvirket af situationen.”

Mia Raj blev tilbage i oktober måned sidste år, udtaget til EM-slutrunden i december, men blev få timer efter ramt af en alvorlig skade i venstre knæ, som uheldigvis krævede en operation.

Siden da, har hun kæmpet og knoklet med genoptræning, for at kunne komme retur til håndbold-banen, men nu står hun foran en ny pause.

Den dygtige Mia Rej, blev ramt af en korsbåndsskade i 2016 og i 2018, ligesom hun i december 2021 blev ledbåndsskadet under VM-slutrunden i Spanien.

Odense Håndbold oplyser, at playmakeren ikke har yderligere kommentarer, og klubben håber på, at dette vil blive respekteret.