Nu vil den 38-årige smykkedesigner fortælle om sine vilde oplevelser med mænd.
Det er hendes oplevelser med mænd, som i første omgang havde sat gang i bogskriveriet.
Mai Manniche tager nu pennen i egen hånd og vil nu blotte sit kærlighedsliv.
Der er blevet skrevet overskrifter på overskrifter når det kommer til mændende i Mai Manniches liv – og det stopper ikke foreløbelig.
Senest blev der skrevet om i medierne omkring trekantsdramaet, hvor hun i halvandet år har været i et forhold med Grevinde Alexandras kæreste.
Nu er Mai Manniche dog klar til at tage sagen i egen hånd.
“Jeg er i gang med at skrive en bog om MÆND – og selv fortælle om de ret crazy oplevelser, jeg efterhånden har haft med mænd. I bedste ‘sex and the city’-stil,” skriver den skandaleombruste smykkedesigner på Instagram.
DU er ikke alene
Udover bogen skal vække både forargelse og give anledninger til grin og latter, så ønsker Mai Manniche også, at den skal være relaterbar.
“Den skal vise andre kvinder, at DU ikke er alene. At vi alle har været igennem oplevelser – der måske endda kostede tårer. Men i dag er vi glade for at være videre, og de advarselssignaler, der var, dem deler vi nu med hinanden,” forklarer hun.
Selvom hun sikkert allerede har rigeligt med inspiration fra sig eget kærlighedsliv, så vil Mai Manniche også gerne inddrage andres erfaringer i sin nye bog.
“Vil DU bidrage til min bog om mænd? Har du en sjov, sindssyg, vild oplevelse med en mand, som du gerne vil dele (anonymt)?”
Smykkedesigneren lover, at ingen bliver udstillet i bogen, og at alle får lov til at være anonyme.
Du kan læse hendes Instagram-opslag herunder:
Artiklen fortsætter efter opslaget…
Mai Manniche lover, at ingen bliver udstillet i bogen og at alle får lov til at forholde sig anonyme.
Og nu er det altså både Mai Manniche og andre kvinders dårlige oplevelser med mænd som skal være hovedfokus i bogen, som forhåbentlig kommer på gaden i løbet af de næste måneder.
“Det var jo selvfølgelig en idé, jeg fik efter alt det, jeg selv har oplevet de sidste par år,” fortæller Mai Manniche til SE og HØR og hentyder således til sit seneste parforhold, som ad flere omgange har været omdrejningspunktet på hendes sociale medier.
“Vi elsker mænd, men der er altså også rigtig mange brodne kar derude. Selvfølgelig er der også kvinder – men bare ikke i samme omfang. Det er mænd, der har manglende empati og udsætter andre for utroskab, gaslighting og manipulation, lyder det videre fra Mai Manniche, der uddyber, at det var de mange uopfordrede beskeder, der for alvor fik hende til at tage beslutningen om at nedfælde de mange historier.”
“Det er ikke, fordi det skal være en bog, der handler om, at vi hader mænd. Den skal forarge og chokere – men den skal også underholde. Det er selvfølgelig ikke alle mænd, der er nogle klaphatte, men der er bare nogle advarselssignaler.”
Mai Manniche er allerede nu i fuld gang med skriverierne og satser på at bogen kommer på gaden i begyndelsen af sommeren.