Seerne fik i den grad noget for deres penge, da verdensstjernen vendte bagdelen til.
Madonna efterlod folk chokeret, da hun flashede sin numse og viste sig frem, mens hun lå på Jimmy Fallons skrivebord i et interview, som folk beskriver som forfærdeligt.
Den 63-årige sangerinde var forbi for at snakke om sin Madame X-dokumentar, men i kølvandet af interviewet bliver der snakket om alt andet end dokumentaren, selvom hun blev spurgt, hvad hun håbede, seerne ville få ud af at se dokumentaren, hvortil hun svarede:
“Kunst er vigtigt i vores liv, og det bliver ikke understreget nok.”
Madonna fortæller, at hun som kunstner er til for at forstyrre freden, hvortil Jimmy Fallon siger, at hun helt sikkert vil komme i problemer, hvilket blev startskuddet til det underlige segment.
Du kan se Madonna udfolde sig i videoen nedenfor:
I et forsøg på at redde sangeren fra en shitstorm, sprang Jimmy Fallon op fra stolen:
“Nej! Madonna! Stop det! Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!”
Jimmy Fallon forsøgte at dække hende til, men hun var overbevist om, at ingen ville komme til at se noget, hvilket hun fulgte op med at flashe sin numse.
Seerne både gispede og jublede, hvorefter Madonna struttede tilbage til sin stol og sagde:
“I livet skal man ikke kun interview kattekillinger – vil du ikke snakke med en voksen?”
I kølvandet af showet tog folk til Twitter for at kommentere på showet:
“Madonna-interviewet var mildest talt tåkrummende. Hun sidder der og snakker om, hvordan hun bliver inspireret af James Balwin, men samtidig viser sin numse til seerne”
“Jeg var blandt publikum ved Tonight Show med Jimmy Fallon, hvor han havde besøg af Madonna. Jeg vil mene, at hun er definitionen på at underholde.”
I showet fandt man dog også tid til at snakke om, hvad hun fortryder mest i løbet af sin karriere, hvortil hun kunne forklare, at hun afviste en rolle i den ikoniske sci-fi-film The Matrix.
“Jeg afslog en rolle i The Matrix. Jeg havde lyst til at dræbe mig selv,” kommer det fra Madonna, som ikke angav hvilket rolle, hun afviste.
“Det er en af de bedste film, der nogensinde er lavet, så en lille del af mig fortryder det ene øjeblik,” tilføjer hun.
Hun vil dog mest af alt blive husket for sit tåkrummende interview.