Silas Holst er en stolt far til sin søn, som nu træder i sin fars fodspor.

Silas Holst er en stolt mand i disse dage.

Danser, musical-superstjerne og skuespiller, Silas Holst er en glad mand.

På hans Instagram-profil deler han nu nyheden om, at endnu en showman er født i familien Holst.

Tidligere på måneden var Silas’ søn Bob til casting på en rolle, som han selv var ret sikker på at få. Og nu er der kommet svar på den prøve, han aflagde.

Silas Holst kom med det begejstrede budskab på sin Instagram-profil:

‘Det kan betale sig at være optimist! Han fik sgu rollen!!!  Tillykke elskede Bob! Der er intet der rigtig stopper dig min skat!’.

Til andre kilder fortæller musicalstjernen Silas Holst, at der er tale om en rolle i en afgangsfilm på filmskolen, den seksårige søn Bob nu kan se frem til at give sig i kast med.

Han er dog ikke helt oppe og svæve, fordi sønnen nu har bevæget sig ind på samme domæne, han selv arbejder professionelt med.

“Jeg er glad, når bare han har succes med noget. Jeg bliver lige så glad, når han scorer et mål i en fodboldkamp. Jeg bliver bare så stolt, når jeg ser mine børn lykkes.”

Underholdningsindustrien er et barsk sted

Silas Holst er dog også bevidst om, at underholdningsindustrien kan være et barsk sted for både børn og voksne. Men i dette tilfælde ser han ingen grund til bekymring.

“Jeg synes, denne her rolle passer perfekt, fordi han skal spille et børnehavebarn. Havde det været en rolle, hvor han spillede et barn, der bliver slået, skulle vi nok lige gøre os nogle tanker. Og det er nok også meget fint, at det ikke er en rolle, hvor han ender med at blive så eksponeret i så ung en alder,” fortæller han og fortsætter:

“Men hvis han brænder for det, så vil jeg bakke ham op. Mine børn skal lave det, de har lyst til.”

Silas Holst har sønnen Bob sammen med sin eksmand Johannes Nymark. De blev skilt i 2017, og sidste år blev Silas Holst så gift med Nicolai Schwartz.