Studieværtslegenden måtte stoppe efter 28 år på skærmen, efter hun blev diagnosticeret. Nu fortæller hun om den hårde kamp
Det er svært at finde en studievært tilknyttet flere TV-stationer og programmer, end Line Baun Danielsen.
Efter hendes start på TV 2 SPORTEN i tidernes morgen, blev det sidenhen til alt fra ‘Onside’ på TV3 og adskillige sæsoner af ‘Sporløs’ på DR 1, til dækning af store kulturelle begivenheder som OL, Tour de France og sågar kronprins Frederiks bryllup.
Men i 2016, efter 28 år i værtstolen og rolle som en af TV 2’s første ansigter på skærmen efter stationens lancering, måtte hun takke af til fjernsynskarrieren, da hun blev sygemeldt med en stressdiagnose.
I et interview med Ekstra Bladet mener hun, at en primær årsag til stressudviklingen skyldes hendes egne høje forventninger til hende selv, og følelsen af altid at være til eksamen på værtsjobbet. Det var også her at starten på Bauns nye kapitel i livet blev skrevet, efter at hun blev sygemeldt med stress i seks måneder.
Selvom hun i dag stortrives i livet som selvstændig, og i 2022 valgte at opfylde barndomsdrømmen og anskaffe sig en lejlighed i Paris, så er kampen med stress langt fra slut – og måske permanent.
– Det er sådan noget, der aldrig forsvinder helt. Jeg tror altid, der vil ligge nogle ting, der minder kroppen om den tilstand, den var i. Det har jeg lært at leve med, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Heldigvis får Line den nødvendige hjælp for at komme på dupperne igen, blandt andet via. adskillige coachingforløb hvori den tidligere TV-veteran har lært at genkende og håndtere tegn på stress, der hober sig op, og samtidig acceptere at ingen er fejlfri – hende selv inkluderet.
– Det øver jeg mig stadig på, for det er svært at acceptere. Det er en svær disciplin at stoppe og sige: ‘Hov, jeg er da på vej ned ad den gale vej’. Og tilmed at skulle gøre det i tide, uddyber den tidligere TV 2 LORRY-vært.
I dag arbejder hun som selvstændig med virksomheden LBD Kommunikation, som hun selv forklarer er med til at hjælpe hende med at lære at passe bedre på sig selv. Blandt andet forklarer hun, at hun typisk lægger minimum én ekstra fridag ind efter en større arbejdsopgave – dage hun nyder ved at tøffe rundt i nattøj og lade batterierne op.