Et filmmagasin var ude med nyheden om ‘Badehotellets’ stop, før TV2 selv kom på banen. De var dog lidt for hurtige på aftrækkeren, for de tog nemlig fejl.
Allerede fredag var Filmmagasinet Ekko på banen med en udmelding om TV 2’s hit-serie Badehotellet.
Her lød meldingen på, at Badehotellet ville afrunde og dermed afslutte helt efter den 9. sæson, hvor sidste afsnit ruller over skærmen mandag aften.
“Ekkos kritiker tager afsked med et hovedværk i dansk tv-underholdning, TV 2’s Badehotellet, der ifølge magasinets oplysninger stopper med den netop afrundede niende sæson,” lød det i teaseren til en artikel der var delt på Filmmagasinet Ekkos Facebook-side.
Men mandag morgen kom der en udmelding fra TV 2 – som bekendt står bag Badehotellet – og her var meldingen altså markant anderledes.
Slutter efter 10. sæson
For det er korrekt at Badehotellet har planer om at stoppe helt. Men det er altså først efter den 10. sæson. Dermed kan de trofaste seere glæde sig til endnu en sæson.
Det skriver TV2.
Den 10. og dermed endegyldigt sidste sæson vil dog først rulle over skærmen i 2024. Seerne kan dog se frem til en sæson der består af hele otte afsnit.
Når serien slutter vil vi have fulgt livet på Badehotellet i hele 18 år – nemlig fra 1920 til 1946.
Du kan læse mere om afslutningen af Badehotellet her:
Du kan se sæsonafslutningen på Badehotellet mandag aften kl. 20.00 på TV 2 eller på TV 2 Play.