Lene Beier er lige nu aktuel i det nye TV 2-program ‘Det fede fællesskab’, hvor hun hjælper unge menensker, som mistrives. En opgave, som ikke er uvant for hende på hjemmefronten.

Følelsen af ikke at passe ind nogen steder. Ensomhed. Frustration. Modløshed.

Når Lene Beier i det nye TV 2-program ‘Det fede fællesskab’ er vært for en flok unge mennesker, som flytter sammen i et bofællesskab, så er der mange af deres følelses aspekter og frustrationer, som Lene har set i øjnene på sin egen søn.

“I programmet prøver vi at hjælpe dem ud af deres skyld og skam og ind i et fællesskab. Give dem et godt selvværd og lyst til livet,” siger Lene Beier, 45, og kigger over på sin mand Anders.

“Nu ved jeg jo fra vores egen søn, hvor svært det er som et ungt menneske at stille sig frem og sige, at man har det dårligt,” fortæller Lene, som lukkede op for denne snak med et opslag på sin Instagram.

“Anders og jeg gjorde alt for at hjælpe ham, men helt ærligt, så var vi ofte på bar bund. Vi anede ikke, hvor vi skulle finde den rigtige hjælp.” Og fortsætter:

“Der ER hjælp at hente i det offentlige, men det er svært, uigennemskueligt og en meget langsommelig proces. Vi tog kampen, lagde arm med systemet, og i dag er vores dreng i de rammer, der passer til ham, og det er vi taknemmelige for.”

Tidlige problemer

Anders, 41, sætter flere ord på nogle af deres frustrationer.

“Psykiatriske udfordringer er svære at håndtere, og jeg var parat til at løbe et maraton eller grave verdens dybeste hul, men der var ingenting, jeg kunne stille op, udover at støtte ham. Det er vanvittigt frustrerende,” siger han.

Anders og Lene var tidligt klar over, at den ene af deres sønner havde psykiske udfordringer.

“Vi prøvede at få ham vurderet for at få udskudt skolestart, for han havde det svært, og vi troede, at han var særligt sensitiv. Han havde svært ved at møde andre, og når han fik skældud af voksne, så gemte han sig under bordet.”

“Da han blev ældre, og hormonerne begyndte at rase i kroppen, tog det til, og han blev meget indad-reagerende, trist og indadvendt,” fortæller Lene.

Børnepsykiatrien, kommunen, skolen og lægen

Det krævede tre år med møder med børnepsykiatrisk, kommunen, skole og lægen, før deres søn fik en plads på en behandlingsskole.

Ud over læring bliver børnene også behandlet af psykologer.

“Når du kommer med et i fællesskab, hvor nogen tror på dig, så kan du vende det på kort tid. Det skete også for vores søn. Selvom du har en psykisk lidelse, kan du godt få et godt liv, du skal bare have hjælp.”

Kampen er dog langt fra slut for Anders og Lene.

“Vores søn skal evalueres hvert år for at beholde sin plads på skolen. Og så skal vi kæmpe for, at han kan få en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.”

“Men nu skal vi først have ro på, for han har været meget stresset, og han skal finde ud af, hvad han gerne vil med sit liv. Men han skal blive til lige det, han vil. Det vigtigste for os er, at han er glad.”

Vi har brug for hinanden

Mange forældre, som har et barn i mistrivsel, bliver stressede, frustrerede og mange ender med en skilsmisse.

“Det har ikke været på tale, for vi har haft enormt meget brug for hinanden. Og der er sat en endnu tykkere streg under, at vi kan klare ting sammen, som er hårde,” siger Lene og Anders bakker op:

“Vi har haft perioder, som har været rigtigt hårde, men parforholdsmæssigt har vi ikke ladet det gå ud over hinanden. Vi har selvfølgelig vrisset lidt af hinanden, men ikke noget alvorligt.”

“Vi har virkelig også forsøgt at gøre ting sammen. Der var en lang periode, hvor vi blev nødt til at sove sammen med vores søn med udfordringer, fordi han havde det dårligt om natten med mareridt. Han sov fast i vores seng, og så roterede Anders og jeg til gæsteværelset,” fortæller Lene og tilføjer, at det også har været en stor hjælp at have familien ved hånden.

Som man tidligere har kunnet følge i TV 2 FRI-programmet ‘Beier over hækken’, bor Lenes søster og hendes familie i nabohuset, hvor også deres mor bor i sin egen lejlighed.

Parret lægger dog ikke skjul på, hvor hårdt deres forløb har været, og hvor lettede de er over, at deres søn nu går på en skole, der giver ham den rette hjælp.

“Hvis ens barn mistrives, så har man det jo selv forfærdeligt, og man vil 100 gange hellere selv kunne tage den smerte. Det her forløb handler om, hvor meget man kan holde til som menneske, og hvor længe du kan blive ved,” slår Lene Beier fast.