Nu overrasker den populære tv-vært med en ny tatovering.
Gennem årene har Lene Beier været vært på et utal af programmer. Hun er især kendt for sin værstrolle på TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’, og programmet ‘Beier bygger’ og ‘Beier bygger have’.
Disse programmer kan du blandt andet se på TV 2 Play. Her kan du følge familien Beier, når de bygger deres drømmehus og have.
Lene Beier og Anders Beier har netop været på ferie i Portugal, og Lene Beier afslører nu, at hun er kommet hjem en tatovering rigere.
Det afslører hun på sin Instagram, hvor hun også deler et billede af den nye tatovering.
“Kunne ikke dy mig! Jeg ELKER smagen af chili, jeg har altid chili i tasken og spiser chili på næsten alt (ja, der er faktisk et par ting som går fri…. 😉 (som julemad og nogle slags smørrebrød),” skriver Lene Beier til billedet med den nye tatovering, som viser en mund lavet af to chilifrugter.
“Og som den kæmpe chili-mund jeg er, så måtte jeg bare få lavet en ny tatovering, selvom jeg egentlig også har booket tid til at få lavet en anden i Århus om et par uger. Men jeg gætter på, at I der har tatoveringer kender til følelsen af, at det både sjovt og hyggeligt at planlægge den næste? Og den næste……,” afslutter den populære tv-vært.
Du kan se tatoveringen på Lene Beiers Instagram ved at trykke HER.