I en ny video deler kronprinsessen en sørgelig hilsen
Som et hæderligt medlem af det danske kongehus, har kronprinsesse Mary en lang række mærkesager hun ønsker skal skabe væsentlige forbedringer for de særligt hårdtramte.
Ét af hendes nærmeste hjertebørn mod en bedre tilstedeværelse er Mary Fonden, der blev etableret tilbage i 2004. Fonden har siden sine første spædeskridt haft til formål af skabe et bedre liv for alle, der kan føle sig isoleret eller ekskluderet.
I deres seneste indsamlingsprojekt, i samarbejde med Ole Kirks Fond og Landsorganisationen af Kvindecentre LOKK, har fonden haft fokus på de knap 2.000 børn der hvert år ankommer på krisecenter med deres mødre.
Når de små familier flygter til landet, kan børnene ikke nå at pakke private ting som for eksempel legetøj med i taskerne. Derfor har Mary Fonden stablet et koncept på benene, hvor børnene modtager en rygsæk med blandt andet legetøj, tøj og børnebøger.
Men med i den empatiske rygsæk ligger der også et helt unikt postkort, hvor børnene kan sende en kærlig hilsen tilbage til kronprinsessen og Mary Fonden.
Netop nogle af disse hilsner deler Mary nu på Mary Fondens officielle Instagram-profil. I fondens seneste opslag ses kronprinsessen fortælle om deres velgørenhedsprojekt, hvor hun også fremviser nogle af de mange tegninger de har fået retur.
– I Mary Fonden modtager vi ofte postkort fra børnene, der kommer på et krisecenter med deres mor. Børnene står i en meget svær situation, men alligevel kan vi skimte et håb. I det de skriver og i deres fine tegninger. Jeg vil gerne dele nogle af dem med jer i dag, fortæller Mary i videoen og fortsætter.
– Nogle børn tegner helt almindelige børnemotiver. Som en solnedgang. Eller en pige, der står i regnvejr. Andre tegner noget, der afspejler de tunge følelser, de går med. For eksempel denne rørende tegning, som viser det, hun ikke ønsker. Og det, hun håber på. Andre børn skriver til os: ”Kære prinsesse Mary, tusind tak for den flotte taske med alt legetøjet i. Jeg blev rigtig glad, for jeg har ikke nået at få mit legetøj med mig” fortæller en rørt Mary videre.
Du kan se den hjerteskærende video her:
På mandag skal flere rygsække pakkes til børnene på krisecentrene, og her vil kronprinsessen være til stede.