Rygterne om den royale romance får nu hældt benzin på bålet
Det hele startede under dette års Grand Prix i Monaco. Her fik medierne lige pludseligt mere at skrive om, end brændt gummi og hurtige biler.
Til racerløbet blev den danske prins Christian nemlig spottet i tæt kendskab med den italienske prinsesse Chiara af Bourbon – og allerede dengang blev rygter om en mulig ung romance mellem de to royale næstegenerationer sat i værk.
Og nu ser det ud til, at Christian fik nok af det danske regnvejr. Han er nemlig blevet set i selskab med den italienske prinsesse i Saint Tropez denne sommer skriver B.T.
Den danske prins har været til middagsselskab hos prinsesse Camilla og prins Carlo, samt parrets to børn, prinsesse Carolina og førnævnte prinsesse Chiara.
Billederne er selv blevet delt af Carolina på hendes officielle Instagram-profil, der kan ses her:
Christian og Chiara er blevet set sammen adskillige gange siden foråret. Men faktisk har de to unge monarker kendt hinanden det meste af livet.
I et interview med det italienske medie Corriere della Sera har prinsessen udtalt sig om forholdet til den danske prins, som hun selv beskriver som værende ‘venskabeligt’.
‘Han og hans familie er meget åbne. Nordiske monarkier kaldes ‘cykelmonarkier’, de er nemme og med lidt ceremoni. Christian kender sin plads, men er i stand til at trække stikket og slappe af (…) Vi har det meget sjovt sammen, han er meget sporty, han elsker at løbe, spille tennis, men han er også meget disciplineret’, beskrev Chiara den unge Christian.
B.T. har været i kontakt med Kongehusets kommunikationsafdeling, der nægter at kommentere på den unge prins’ sommerferieplaner.