I dag viderefører Kong Frederik en gammel tradition.

Søndag den 14. januar overtog kong Frederik tronen, efter sin mor dronning Margrethe.

Derfor er han nu også i fuld sving med de kongelige pligter. Og i den forbindelse viderefører han en særlig tradition. Det oplyser Kongehuset på sin Instagram-profil.

“I en lille by i Nordjylland modtager en 100-årig fødselar i dag, som den første, en lykønskning fra Hans Majestæt Kongen,” lyder teksten i opslaget, som du kan se nederst i artiklen.

Herefter beskriver Kongehuset, hvordan kongen vil videreføre traditionen.
 
“Kongen har nemlig besluttet at videreføre traditionen med, at Majestæten sender lykønskninger til borgere, der fylder 100, 105 og 110 år. Derudover vil Kongen også fortsætte med at sende lykønskninger i anledning af diamant-, krondiamant-, jern- og atombryllupper ved henholdsvis 60, 65, 70 og 75-års ægteskab,” lyder det i opslaget.
 
“Traditionen med lykønskninger fra Majestæten på særlige mærkedage går mange år tilbage. Den blev i sin tid indledt med telegramhilsener, der blev sendt, nedskrevet og læst op for den pågældende fødselar på dagen,” lyder opslaget afslutningsvist.

Du kan se hele opslaget herunder: