I Kongehusets kalender fremgår det nu, hvilken opgave der venter som den første, når kronprins Frederik bliver til konge.
Om blot to dage, bliver kronprins Frederiks titel ændret og han bliver konge af Danmark.
Det sker søndag den 14. januar kl.15, når hans mor, dronning Margrethe, giver tronen videre til ham.
Når kronprins Frederik udråbes som konge, sker det på balkonen på balkonen på Christiansborg Slot.
På Kongehusets hjemmeside kan man se programmet for de kongelige i Kongehusets kalender.
Her fremgår det, hvad der vil blive Frederiks første opgave som konge af Danmark.
Det bliver offentlig audiens mandag den 22. januar.
“Offentlig audiens afholdes som udgangspunkt 1-2 gange om måneden – typisk hver anden mandag. De konkrete audiensdage vil fremgå af tilmeldingsmodulet nedenfor og af Kongehusets kalender. Deltagelse i offentlig audiens forudsætter, at man forinden har tilmeldt sig. Det skyldes, at der er et begrænset antal pladser ved hver audiens. Er man ikke på forhånd tilmeldt offentlig audiens, vil det i udgangspunktet ikke være muligt at få adgang til audiensen,” står der blandt andet på Kongehusets hjemmeside.
Her fremgår det også, at der ikke er flere ledige pladser til offentlig audiens mandag den 22. januar.