Allerede i dag, udkommer den.

I søndags blev kronprins Frederik udråbt som Danmarks konge, og er derfor nu kong Frederik den 10.

Med den titel følger mange tanker og overvejelser, og dem deler kongen nu ud af, i sin nye bog ‘Kongeord’. Bogen udkommer allerede i dag, onsdag.

Det deler Det danske Kongehus på Instagram. Du kan se opslaget nederst i artiklen.

“‘Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark’. Hans Majestæt Kongen præsenterede i søndags sit valgsprog – eller kongeord, som Majestæten ønsker at kalde det. I dag udkommer bogen ”Kongeord”, hvor Hans Majestæt deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen, samt hvad Kongen selv lægger i ordene: Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark,” lyder det i opslaget, hvor man blandt andet kan se et billede af bogens forside, samt en række citater fra bogen.

Et af dem lyder blandt andet således:

“Jeg er nu en gang det menneske, jeg er. Det vil jeg også bestræbe mig på at udfolde som konge af Danmark.”

Tidligere er kong Frederik også udkommet med en anden bog, nemlig bogen ‘Under bjælken’, som var et portræt af kronprins Frederik. Forfatteren bag denne bog var Jens Andersen, som nu også er forfatteren bag bogen ‘Kongeord’.

Du kan blandt andet købe ‘Kongeord’ hos Saxo, til 219 kroner. Her fremgår det at bogen består af 112 sider.