Nu deler Peter Ingemann nye detaljer.
Han har efterhånden været vært på en lang perlerække af populære programmer på TV 2.
Blandt andet succes-programmet Størst, hvor han rejser ud i verden og besøger nogle af de største menneskeskabte steder i verden.
Størst havde premiere i 2014, og de seneste programmer blev sendt i 2019, hvor det blandt andet handlede om New York og Nilen.
Der har indtil videre været sendt fem sæsoner af Størst. Tidligere i år kunne Peter Ingemann afsløre, at der kommer endnu en sæson.
På sin Facebook-profil afslører han nu nyt om den kommende sæson af Størst, som kommer til efteråret.
Optagelserne begyndte i november sidste år.
“Det bliver ikke bare stort, det bliver faktisk STØRST. Atlantvolden, et af verdens største, vildeste, dyreste og mest grusomme anlæg. Kommer i dit TV til efteråret,” skriver Peter Ingemann i sit opslag.
Udover Størst, har Peter Ingemann også været vært på en lang række andre tv-programmer.
Et af de mest kendte programmer, Ingemann har været vært på, er “Hammerslag,” hvor han fra 2009 til 2014 guidede seerne gennem ejendomsvurderinger og boligkøb. Hans engagerende og lune facon gjorde ham til en favorit blandt seerne.
Senere skiftede han til TV 2, hvor han også har haft sin egen ‘knaller-serie’, hvor han har kørt det danske land tynd på sin knallert.
Han er netop aktuel i ‘Ingemann og Østkysten’, som bliver den sidste sæson i denne serie.
Du kan se hele opslaget herunder: