Den folkekære danser er ikke til at kende på billede, kollega har delt

At den tidligere ‘Vild med dans’-veteran Silas Holst og den garvede skuespillerinde Mathilde Norholt har god kemi sammen på de skrå brædder, er ikke noget der kræver de store skuespiltricks for at kunne hive op af ærmerne.

Senest har underholdnings-duoen brilleret sammen i musicalen ‘Dirty Dancing’, hvor Holst trådte i Patrick Swayzes sko i rollen som Johnny Castle, mens Norholt spillede den kvindelige hovedrolle ‘Baby’.

Men Mathilde og Silas går mange år tilbage som ‘power duo’.

Det kan skuespilleren selv bevise i et opslag på hendes offentlige Instagram-profil, hvor hun deler et billede fra teenageårene. Og hvor Norholt ser ligeså ung og skøn ud i dag som i tidernes morgen, så er Holst nærmest uigenkendelig.

Billedet stammer fra en nytårsaften, hvor de to unge underholdere i 17-18-års alderen for første gang mødtes – og frøet til et livslangt venskab blev sået.

– 17/18 år og helt festlige på Cuba caramel og caines smøger. Vi vidste ikke vi ville få æren af at danse meget mere (uden dårlige shots!) for mindst 350.000 glade publikummer, mens vi forsøgte (og lykkedes, hvis jeg skal skide på jante og selv skal skrive det) på at udfylde Jennifer og Patricks pænt store dansesko …, skriver Norholt i opslaget, og takker af for de mange måneder med ‘Dirty Dancing’-oplevelsen.

Du kan se det spøjse foto her: