Undrede du dig over at der manglede en femte deltager? Her er årsagen.
Man kan næsten høre fuglesang og violiner i baggrunden, når Lene Beier går igennem en kornmark i begyndelsen af hvert ‘Landmand søger kærlighed’-program på TV 2.
Men for en femte, ukendt mand, udeblev musikken.
Det skyldes, at Linea Pedersen fik tilsendt 40 breve fra 40 mænd, som skulle skæres ned til fem.
Problemet er bare, at man i ”Landmand søger kærlighed” kun møder fire mænd hos den hesteglade Linea Pedersen fra Sjælland.
Årsagen skal findes hos TV 2, som simpelthen helt har fjernet ham fra showet.
Og når det kommer til årsagen, lukker TV 2 helt i. De ønsker nemlig slet ikke at komme det nærmere.
Heller ikke Linea ønsker at sige for meget om hendes femte, ukendte date.
“Den femte bejler var ikke den rette til at være med i et tv-program. Jeg kan ikke sige mere end det,” kommer det kortfattet fra Linea til SE og HØR.
Hun vil dog gerne fortælle, hvordan det var at have de resterende fyre – Christian, Dennis og Jens – boende:
“Det gik faktisk rigtig godt og var meget hyggeligt og sjovere, end jeg havde turde håbe på. de var gode til at føle sig hjemme, så det var meget naturligt at have dem boende her,” siger Linea til SE og HØR.
Programmet er som bekendt så stor en succes, at TV 2 ofte har søgt nye landmænd, så snart rulleteksterne er rullet over det sidste afsnit. Men hvis man har set godt efter i rulleteksterne, vil man vide, at den danske version af programmet ikke er helt så ambitiøs som det oprindelige koncept.
Det oprindelige format, som stammer fra England og hedder ‘Farmer Wants a Wife’ – altså ‘Landmand vil have en kone’.