Ifølge kilder har parret snakket om, at både Meghan og børnene skal med.

Når der i år er 10 års jubilæum for Invictus Games, er der stor sandsynlighed for at prins Harry ikke dukker op til begivenheden alene. Det afslører kilder tæt på parret, ifølge mediet Express.com.

Harry og Meghan skulle angiveligt have talt om, at Meghan og børnene, Archie og Lilibet, skulle vende retur til Storbritannien for at fejre den store dag.

“Han (Prins Harry,red.) forventes at komme til Storbritannien for 10-års jubilæet for Invictus Games, og han ønsker angiveligt at tage sin familie med for at deltage i en ceremoni i St Pauls Katedral – men hertuginden er tøvende,” lyder det fra kilden.

Ifølge mediet OK! har samme kilde udtalt:

“Beslutningen om at bringe Invictus Games tilbage til Storbritannien ses som en mulighed for Harry, og han er meget ivrig efter at gribe den. Han er fast besluttet på, at han ønsker Meghan og børnene skal deltage med ham, men jeg tror, hun kan være tilbageholdende, og jeg tror, hun finder det meget ubehageligt at være i Storbritannien.”

Det hævdes også, at Harry har været til ‘samtaler på regeringsniveau’, omkring muligheden for at komme til Storbritannien i maj.

Det er kommet i kølvandet på Harrys nylige visit i England, hvor han efter meddelelsen om kong Charles kræftdiagnose, rejse til England i et døgn.

I årevis har forholdet mellem Harry og Meghan og den britiske kongefamilie været køligt. Det tyder dog på, at det er tøet lidt op mellem Harry og Charles. Dog ser det ud til, at det fortsat er betændt mellem Harry og William.

“Parret ved, at de ikke vil kunne reparere tingene med Prinsen og Prinsessen af Wales lige nu, men der er håb om, at Kongen vil kunne bringe familierne tættere sammen. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der er planlagt masser af opkald og Zoom-møder for at forsøge at udjævne disse ting, før hertuginden accepterer at tage over til England,” lyder det fra samme kilde.