Diamantdronnings tre døtre fik en alvorssnak om morens arv
Endnu en sæson af TV 2-programmet ‘Diamantfamilien’ ruller over skærmen disse dage.
Og atter en gang inviterer Pitzner-familien ind i hjemmet, hvor de private samtaler og hyggelige familiestunder bliver dokumenteret af et helt filmhold.
I den seneste sæson kan seerne opleve hvordan Katerina Pitzner og de tre døtre, Thalia, Ophelia og Elvira Pitzner nyder hinandens selskab i december-måneden, når julehyggen trænger sig ind i den lille familie.
Men midt i den hyggelige juletid, efter æggeuret havde ringet og sat en stopper for pakkespillet, satte mor Katerina en stopper for den gode stemning, da hun pludseligt valgte at tage en alvorssnak om hendes testamente.
– Jeg skal have styr på mit testamente, og jeg er jo også nødt til at tænke over, hvis der skulle ske et eller andet, hvem der så skulle forvalte mine ting (…) Så det jeg egentlig vil sige, det er: Jeg holder øje med jer, fortæller diamantdronningen til de tre funklende døtre.
Den alvorlige samtale er kommet på bagkant af, at Katerina langt fra har været tilfreds med pigernes beslutninger i livet den seneste tid.
– Jeg tror min opsang, den handler om, at jeg opfordrer pigerne til at gøre sig lidt mere umage. Jeg kigger på mine børns liv og deres valg. Jeg ser, hvordan de forvalter det. Nogle gange så synes jeg, at de spænder unødigt meget ben for sig selv (…) Så det her er nok en opsang til: Prøv at hør her pigebørn, i må lige til at stramme ballerne lidt op, fortæller Katerina afslutningsvis.
Du kan se det seneste afsnit af ‘Diamantfamilien’ på TV 2 ECHO onsdag kl. 20.45, eller på TV 2 PLAY.