Nu er det omdiskuterede billede ramlet ind i endnu mere modvind.
Kate Middleton delte et billede på Instagram i forbindelse med mors dag. Der gik ikke længe, før de store nyhedsbureauer som også havde modtaget billedet, trak det tilbage igen.
Hurtigt florerede rygter omkring, at billedet var redigeret. På billedet var der flere detaljer, som umuligt kunne se sådan ud, hvis billedet havde været et foto som var blevet taget af Kate og børnene.
Kate Middleton brød til sidst selv tavsheden og erkendte, at billedet var redigeret – men af hende selv, da hun som ‘enhver anden amatørfotograf lejlighedsvist benyttede sig af at redigere billeder’.
Billedet som blandt andet er delt på Kate og Williams Instagram-profil, er stadig på profilen.
Men nu har Instagram sat en advarsel på billedet.
Under billedet er der nu en advarsel, hvor det fremgår, at billedet er blevet redigeret.
“Ændret billede/video. Det samme redigerede billede blev gennemgået af uafhængige faktatjekkere i et andet opslag,” står der med rød skrift.
Hvis man trykker på teksten, bliver der uddybet med følgende:
“Uafhængige faktatjekkere siger, at fotoet eller billedet er blevet redigeret på en måde, der kan mislede folk, men ikke fordi, det var vist udenfor kontekst.”
Du kan se hele opslaget herunder.
For at se advarslen, skal du ind på selve Instagram-opslaget.