Stephanie Fisker placerer sig i sommerstol.

Der har været fuld smæk på dette efterår for podcastvært og tidligere fodboldspiller Kasper Fisker, som i øjeblikket er aktuel i ‘Vild med dans’, hvor han danser med den professionelle danser Karina Frimodt.

I sidste uge kunne han ikke stemmes ud, da han i jubilæumsprogrammet sikrede sig en fredning. Dette har ført til, at Danske Spil nu betragter ham som den anden favorit til at vinde hele dansekonkurrencen.

Han er da også blevet støttet og heppet på af influencerhustruen Stephanie Fisker, som han har børnene Elva, Baldur og Svala med. Men det er ikke kun Kasper Fisker, at det kører for.

På Instagram afslører Stephanie Fisker nemlig, at hun igen skal være med til at teste og udpege en vinder i Danish Beauty Award “Beautyformidlernes pris”.

“Jeg er super stolt af at kunne fortælle, at jeg i 2024 igen er dommer i @danishbeautyaward “Beautyformidlernes pris”,” skriver Stephanie Fisker i et opslag og fortsætter:

“Jeg glæder mig til, at det hele går løs igen, og til at møde en masse passionerede mennesker undervejs og til den store prisuddeling.”

BEAUTYFORMIDLERNES PRIS

På Danish Beauty Awards hjemmeside står der følgende om prisen, som Stephanie Fisker skal være dommer til:

‘BEAUTYFORMIDLERNES PRIS gives i 2024 til et produkt, der anses som noget særligt hos en række danske skønhedsskribenter – både fra fysiske magasiner og digitalt. Dommerne vil i samarbejde med beautyformidlerne udpege de nominerede og derefter bede leverandørerne sende produktet til gruppen af de udvalgte beautyprofiler (9 ekstra produkter). Panelet vil derefter teste og udpege en vinder af kategorien Beautyformidlernes Pris. Ved at vælge kategorien ved tilmelding tilkendegives det, at man gerne bidrager med produkter til vurdering hos beautyformidlerne.’