Den folkekære musiker fik skræmmende advarsel

Kandis-Johnny, hvis borgerlige navn er Johnny Hansen, er en populær herre i det danske land.

Tiden skal heller ikke spoles ret langt tilbage, før den folkekære sanger løftede sløret for, han havde enormt travlt. 

Sidste år spillede han et hav af koncerter, hvor han for alvor tog Danmark med storm. 

I den forbindelse mundede hans koncerter ud i en dokumentar, hvor seerne fulgte med i den evigt populære sangers liv, og sågar også hans fans’ liv, som ikke lagde skjul på, hvor meget Johnny betød for dem. 

Siden dokumentaren er der dog sket noget nyt i Johnny Hansens liv.

Han har blandt andet deltaget i TV 2-programmet ‘Junkfood-eksperimentet’, hvor han fik en øjenåbner efter at have fået kastet en våd klud i ansigtet.

I programmet fik han dystre meldinger, der lød på, at han var i fare for både sukkersyge, kredsløbsforstyrrelser samt overbelastning af ryg, knæ og hofter.

Det skriver Avisen.

Han har nemlig gennemgået et vildt vægttab ved hjælp af tv-lægen Bente Klarlund, hvor han har smidt hele 13 kilo.

Det til trods er han endnu ikke færdig med at tabe sig, da målet er, at han taber sig yderligere syv kilo.

“Jeg har det fantastisk. Jeg har set min kammerat og min far døje med skavanker på grund af for høj vægt. Forhåbentlig slipper jeg for det”, siger han til SE og HØR, skriver Avisen.

Yderligere tilføjer han, at vægttabet skyldes en livsstilsændring og ikke en slankekur.

Livsstilen indebærer, at alkoholforbruget er blevet sat voldsomt ned, samtidig med at der er blevet skåret ned på de søde sager. Derudover er han begyndt at gå og løbe.