Nu står det sort på hvidt, at Danmark skal have ny landstræner.
VM til maj bliver altså det sidste i eventyret som dansk landstræner for Heinz Ehlers i denne omgang.
For når Danmark tager hul på VM, så bliver det Heinz Ehlers sidste opgave i spidsen for det danske landshold.
Danmarks herrelandshold i ishockey skal have ny træner efter VM i maj.
I en pressemeddelelse skriver Danmarks Ishockey Union (DIU) torsdag, at Heinz Ehlers stopper efter VM i Finland og Letland.
“For det første vil vi meget gerne takke Heinz for en meget flot periode som landstræner for herrelandsholdet. Hans resultater taler fuldstændig for sig selv, og det har været en stor ære at have ham som en respekteret træner for landsholdet”, siger direktør for Danmarks Ishockey Union, Ulrik Larsen ifølge TV 2.
Heinz Ehlers har været landstræner siden 2019, og til sommer udløber hans kontrakt.
Ved kontraktudløbet stopper han som landstræner efter eget ønske, skriver SE og HØR.
Direktøren slår dog fast, at 57-årige Ehlers’ karriere kommer til at fortsætte i boksen:
“I Danmarks Ishockey Union betragter vi Heinz som en af Europas bedste trænere, og der er ingen tvivl om, at hans karriere i boksen kommer til at fortsætte på en ny og spændende adresse. Og vi vil egentlig også gerne tilføje, at alting er foregået ganske udramatisk. Begge parter er klar på, at der skal ske noget nyt,” siger han.