Nu lyder der en opdatering fra Julie Zangenberg, efter operationen hvor hun har fået fjernet begge bryster.

Julie Zangenberg brød igennem som skuespiller med sin hovedrolle i filmen Klatretøsen, da hun kun var 13 år gammel.

Siden har Julie blandt andet medvirket i tre sæsoner af det populære show Live fra Bremen. Hun har også haft den kvindelige hovedrolle i filmen Viceværten fra 2012, som blev instrueret af Katrine Wiedemann.

For ikke så længe siden, delte hun på Instagram, at hun skulle have fjernet begge bryster.

“Der er ikke noget galt, jeg er gennem mange år blevet det, man kalder genetisk udredt for muligheden for at få kræft,” lød det fra Julie Zangenberg i en story på Instagram.

Operationen er forebyggende og indebærer, at Zangenbergs bryster fjernes og erstattes med implantater – et skridt, der er blevet mere og mere almindeligt blandt kvinder med en høj genetisk risiko for brystkræft, som vælger at tage kontrol over deres sundhed og fremtid.

Læs også: Kongehuset melder ud: Skifter navn

Og nu er operationen altså udført og Julie Zangenberg kommer med en opdatering.

Det sker også på det sociale medie Instagram.

“Idag er jeg kommet hjem efter min operation og 3 dage på Rigshospitalet. Alt er gået godt. Men det er selvfølgelig lidt af en omgang, som jeg lige tager noget tid at komme igennem,” skriver hun blandt andet i et længere opslag på sin profil.

Hun beskriver også, at hun er meget taknemlig.

“Hvad jeg står/sidder mest med lige nu, er en enorm taknemmelighed. ørst og fremmest for den enorme professionalisme og varme, jeg mødte fra det kompetente, søde og seje personale på Rigshospitalet. Vi har et hospitalsvæsen, der bliver så presset, men det lod de ikke skinne igennem en eneste gang. Sørgede så utroligt fint for mig på top niveau. Tak. Tak for at jeg kan få denne operation,” skriver hun i opslaget.

Du kan se hele opslaget herunder: