Jonas Vingegaards forældre har ikke snakket med ham siden han var i det voldsomme styrt.
I kølvandet på den alvorlige ulykke, der ramte Jonas Vingegaard under cykelløbet i Baskerlandet, hvor han brækkede et kraveben, flere ribben og punkterede en lunge, er der sket mange ting.
Den danske guldfugl er blandt andet blevet opereret, og der har derudover været stor spekulation omkring, hvorvidt han bliver klar til at køre Tour de France til sommer.
Jonas Vingegaards forældre har været en evig støtte for ham, men de har altså endnu ikke haft muligheden for at tale med deres søn, siden han styrtede.
Læs også: Vender tilbage med Petra Nagel som vært: Her er der premiere
Det skriver SE og HØR via Ekstra Bladet.
Claus Vingegaard, cykelstjernens far, bekræfter over for Ekstra Bladet, at der hverken har været samtaler eller beskeder mellem ham og sønnen.
Den manglende kontakt skyldes ikke et ønske fra forældrenes side, understreger Claus Vingegaard, der er frustreret over situationen:
“Jeg synes, det er træls ad helvede til, men det er sådan, det er. Det er ikke noget, vi bestemmer”, siger han.
Læs også: Kilder afslører: Kong Charles lægger planer for forholdet til Harry og Meghan
Faktisk har Vingegaard-familien slet ikke været i kontakt med nogen fra Team Visma-Lease a Bike, som Jonas Vingegaard kører for.
Mens Jonas Vingegaards kone, Trine, og hans svigermor, Rosa, begge har været hos ham efter styrtet, har hans far kun modtaget ‘et par sms’er’ fra Trine.
Claus Vingegaard understreger, at det bestemt ikke er ham, der har besluttet, at “det er ikke os, der ikke vil.”