Mor Karina åbner op om mediestormen, der har præget den danske rytter
Den 1. juli blev der tages hul på verdens største cykelløb, Tour de France, hvor den danske stjernerytter, Jonas Vingegaard, skal forsøge at forsvare sin gule trøje fra sidste år.
Der hersker ikke nogen tvivl om, at danskeren vil forsvare sin gule trøje med næb og kløer mod sin evige rival, Tadej Pogacar.
Igen i år er det ifølge bookmakerne en vaskeægte gyser mellem danskeren og sloveren, da de fra løbets start begge har været suveræne favoritter sammenlignet med Touren øvrige ryttere.
På gårsdagens etape triumferede Jonas Vingegaard ved at sætte sin rival til vægs, da han krydsede målstregen omtrent et minut før sloveren.
Ser man bort fra selve cykelløbet, har Touren ikke været en dans på roser for danskeren, der har modtaget massiv kritik efter en episode på løbets anden etape, hvor han ikke hjalp holdkammeraten Wout van Aert med at vinde etapen.
I kølvandet på episoden er Jonas Vingegaard blevet en omstridt herre i medierne, hvor der også er opstået rygter om, at der er intern splid på holdet efter episoden.
Det rygte har hovedpersonerne, Jonas Vingegaard og Wout van Aert, dog manet til jorden siden da.
Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med den danske cykelstjernes forældre. På hjemmefronten bliver der ikke lagt meget i de svirrende rygter
Jonas Vingegaards far, Claus, påpeger, at det garanteret er en belgisk journalist, der har prøvet at lave ‘et stunt’, hvortil cykelstjernens mor, Karina, tilføjer:
“Jeg tror det samme som Claus. Jeg ved ikke, om man kan kalde det bluff, for hvem bluffer hvem? Jeg tror bare ikke, at der foregået noget som helst på holdet. Jeg tror, at de er de bedste venner, som de har været hele tiden”, udtaler Karina.
Hun påpeger yderligere, at han er god til at sortere tingene fra samt hvile i sig selv.