Der er flere rekvisitter i Badehotellet som Jens Jacob Tychsen selv har købt til Hr. Weyse.
I alle ti sæsoner af Badehotellet har Jens Jacob Tychsen spillet med.
Han spiller rollen som Hr. Weyse, den mildt sagt ret egoistiske skuespiller, som nemt falder for charme – i særdeleshed hvis der falder rosende ord om hans talent for skuespil.
I serien danner Edwart Weyse par med Helene, som han havde en affære med, indtil det blev opdaget og hun blev skilt fra Hr. Aurland – som desuden også er gæst på hotellet.
Den opmærksomme seer har sikkert bemærket, at Hr. Weyse gennem serien flere gange skifter sine solbriller ud med en anden model.
For at være helt korrekt, så har Hr. Weyse faktisk et nyt par solbriller med i hver eneste sæson.
Det fortæller Jens Jacob Tychsen til HER & NU.
Han fortæller også til mediet, at han faktisk selv har betalt for solbrillerne.
“Jeg har altid interesseret mig for rekvisitter, så jeg har faktisk helt fra start selv købt rekvisitter til Weyse. Fx blev det til en stående ting, at i hver sæson har han fået nye solbriller. Så jeg har hvert år været ude og finde nye vinted solbriller til ham, så jeg har jo ti par i dag,” fortæller den populære Badehotellet-skuespiller.
Han fortæller også, at han derudover også har købt blandt andet en lighter, Hr. Weyses ring og hans ur.
Da optagelserne sluttede måtte skuespillerne vælge noget de kunne tage med sig derfra. Her valgte Jens Jacob Tychsen Hr. Weyses badekåbe – og den har han dog ikke selv købt.