Jens chokerer eksperterne i dagens afsnit af Luksusfælden.
42-årige Jens bor i Tårs i Nordjylland. Han arbejder som landbrugsmedhjælper på en svinefarm, og det er også hans arbejdsgiver, han lejer sit hus af. Men Jens skylder for huslejen.
Jens blev skilt fra moderen til hans tre børn for to år siden, og derfra er der gået ned ad bakke for ham. Både økonomisk og mentalt. Når Jens ikke har sine tre børn, isolerer han sig og tager ikke telefonen, og særligt hans ven Niklas er bekymret for ham.
Det skriver Nentgroup i en pressemeddelelse om dagens program.
Når Jens så har sine børn hver anden uge, forsøger han at lade som om, at alt er i orden, og så står den på McDonalds flere gange ugentligt og dyr ferie. Imens hober regningerne sig op, og på blot et år har Jens lånt over 100.000 kroner. Penge, han ikke har mulighed for at betale tilbage.
Luksusfældens eksperter, Jan Swyrtz og Kenneth Hansen gennemgår Jens’ økonomi i detaljer, og det står hurtigt klart, at der mangler mange tusinde kroner hver måned, hvis han nogensinde skal betale sin gæld. Det betyder, at Jens skal finde ud af, om han vil være ærlig over for sine venner og sin familie for at få den praktiske hjælp, det kræves i hverdagen for at han kan undvære bilen. For med tre børn er det svært at få dem i skole og børnehave i Hjørring. Men er Jens klar til at bryde facaden og bede om hjælp?
Du kan se Luksusfælden på TV3 og Viaplay kl. 20.00.