Den nye, igangværende sæson af ‘Løvens hule’ er uden Jan Lehrmann, men det betyder ikke, at serieinvestoren tager en slapper af den årsag.
Jan Lehrmann forlod ‘Løvens hule’ efter syvende sæson af DR-programmet.
“Der sker masser af nye tiltag hos os,” som han skriver på LinkedIn.
Først og fremmest har hans mangeårige investeringsselskab, ‘Lehrmann Ventures’, har nu skiftet navn – og hedder nu ‘LoveMondays’.
“Lehrmann Ventures skifter navn til LoveMondays og øger fokus på winning cultures. Der sker masser af nye tiltag hos os. 💫
Fra at være et one-man band bestående af serieiværksætter Jan Dal Lehrmann, er vi nu et team på fem med kompetencer indenfor ledelse, strategi, indkøb, branding, M&A og finance mv. Vi brænder for at være gode sparringspartnere og inspirere iværksætterteams til at skalere stort. 🚀 ” og fortsætter:
“Vi har i vores eget team sat ord på, hvad der motiverer os mest og gør, at vi elsker at komme på arbejde mandag morgen. Vi er drevet af at skabe en meningsfyldt retning, sætte det rigtige team med en god vinderkultur og forståelsen for vigtigheden af “know your numbers”. Alt det er en del af vores LoveMondays opskrift, som vi brænder for at hjælpe jer med. 🔥”
Artiklen fortsætter under opslaget…
Se LinkedIn opslaget herunder:
Det skyldes, at det ikke længere kun er Jan Lehrmann selv, der kontrollerer de mange investeringer.
Nu er deles toppen af selskabet med Martin Lobbato Laursen, Margrethe Dal Lehrmann, Andreas Hougaard Jensen og Cathrine Spangsager Povelsen.
Allerede i forbindelse med sit exit fra det populære DR-program sidste år annoncerede Jan Lehrmann, at der var forandringer på med forandringerne i ledelsen.
“Derfor ændrer vi strategi, så det fremover bliver til lidt færre og gerne større investeringer – en strategi, som er svær at kombinere med ‘Løvens hule,” lød det dengang.
I den nye udmelding fra investoren lyder det tilsvarende på LinkedIn i dag:
“Vi er gået fra et investeringsfokus på ‘Start up’ til ‘Scale up’. Vi vil hellere fokusere på færre og større investeringer. På ‘gamechangers’, der tør udfordre status quo og som er drevet af stærke ledelsesteams og god virksomhedskultur,” skriver Jan Lehrmann og understreger, at man ligeledes har fokus på ‘god vinderkultur’.
Det lyder videre, at LoveMondays råder over egenkapital på mere end 800 millioner kroner.
Tilsammen er teamet bag medejere af 18 virksomheder med mere end 5.600 ansatte i flere lande.
Det nye navn, ‘LoveMondays’, skal i øvrigt signalere, at bagmændene (m/k) elsker at stå op og gå på arbejde mandag morgen.
Jan Lehrmann var med i ‘Løvens hule’ i sæson fire, fem seks og syv, fra 2019-2022.