James Prise taler ud om dårlige anmeldelser

James Price og Lisbet Dahls nye revy i Tivoli giver publikum glæde. Men James har svært ved at skjule, hvordan han har det med de dårlige anmeldelser, der er fulgt med. Og nu fortæller han ærligt om sine følelser omkring det.

James Price er måske mest kendt for at være TV-kok i programmet “Spise med Price”, som han har været vært for sammen med sin bror, Adam Price.

Adam Price har for det meste haft et godt forhold til anmelderne. Han har nydt stor succes som manuskriptforfatter, og her har anmeldelserne ofte været gode. Især “Borgen” har anmelderne været glade for.

Men nu er det altså James Price, der skal til at vende sig til et forhold med anmeldere. Og det er tilsyneladende ikke nemt for den folkekære TV-kok. Måske fordi anmeldelserne har vist sig ikke at være positive.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, for vi har jo alle sammen lagt et kæmpestort arbejde i revyen. Ingen har sjusket. Alle har gjort deres yderste, men det er en anden slags revy end den, de nu laver ude i cirkusteltet. Og den havde anmelderne selvfølgelig lige set og var svært begejstrede for. Og så kommer de ind til os og ser en måske lidt mere traditionel revy, men det er sådan, Lisbet laver revy, siger James Price til Billedbladet.

James Price har altså svært ved at være enig med anmeldelserne af revyen.

Han er dog glad for, at publikum viser deres begejstring, og at de 900 mennesker, der ofte er inde og se revyen, står op og klapper efter hvert show.