Det har været et af de mest omdiskuterede emner i forbindelse med Kong Charles’ kroning. Kom Prins Harry og hvad med Meghan Markle.

Til sidst blev det meldt ud, at Prins Harry ville deltage, mens Markle ville blive i USA og passe parrets børn.

Alligevel har Megan Markle fundet vej til medierne, selvom hun slet ikke dukkede op. Eller gjorde hun?

Under kroningsceremonien blev der spekuleret på, om hertuginde Meghan havde sneget sig ind i en lusket forklædning.

En person med det, der lignede en gråhåret paryk, store briller og et stort overskæg blev fanget på kameraet. Mange troede på, at det kunne være hertuginden, der havde forklædt sig for at være med til kroningen.

Billeder af den ‘forklædte’ person spredte sig hurtigt på sociale medier og gav anledning til både spekulationer og jokes.

Det viste sig senere, at det faktisk var den berømte walisiske musiker Sir Karl Jenkins. En af hans sange blev spillet under ceremonien, og Jenkins var beæret over at have sin musik inkluderet i seancen.

“Jeg ved ikke, om han valgte det, men han var glad for at have det med. Jeg ved, at han kan lide det, ellers ville han ikke have spurgt mig,” fortalte Jenkins.

Det var ikke kun fans, der undrede sig over den ‘mystiske’ person i ‘forklædning’. Selv Jenkins blev forundret over den opmærksomhed, hans udseende fik.

“Jeg blev overrasket over, at det blev bemærket, fordi jeg ikke synes, jeg ligner hertuginden af Sussex,” sagde Jenkins.

Selvom det var en sjov idé at forestille sig hertuginden dukkede op i forklædning, var hun faktisk ikke til stede ved ceremonien.

Hun blev derimod hjemme i Californien og passede sine børn, Archie og Lilibet.