Alle tegn tyder på, at den unge prins snart går på knæ, melder kilder indefra Amalienborg
Der har siden foråret opstået sød musik mellem prins Christian og den smukke italienske prinsesse Chiara di Borbone-Two Sicilies – og medierne har lugtet lunten om den potentielle romance.
Men nu kan det britiske medie Daily Mail melde ud, at der ikke længere blot er tale om kærestepotentiale for den danske prins: alt tyder nemlig på at der er en forlovelse under opsejling.
De tidligste spekulationer om den unge romance mellem den 17-årige prins og den 18-årige prinsesse startede for alvor i foråret, hvor de blev set sammen ved det årlige Formel-1 grandprix i Monaco. Siden da har medier verden over kunne bekræfte, at Christian har været på privatbesøg hos Chiaras anerkendte familie, prins Carlo og prinsesse Camilla, hertug og hertuginde af Castro.
sidenhen har Chiara også været på fornemt besøg til Danmark, hvor hun drak the sammen med dronning Margrethe og hendes barnebarn i privaten.
Mødet med dronningen var ifølge kilder indefra Amalienborg en stor og ærefrygtig oplevelse, da prinsessen ser Margrethe som et prangende forbillede for kvindelige regenter verden over.
‘Det er et uformelt godkendelsesstempel for Chiara, fordi Margrethe ikke drikker the med hvem som helst’ fortalte kilden til mediet.
I interviews med den italienske presse har prinsessen tidligere udtalt sig om forholdet med det danske kongehus, og især Christian. Hun beskrev selv hendes og prinsens kemi som værende ‘et stærkt venskab. Vi har det meget sjovt sammen. Han har også forståelse for at være meget disciplineret. Han og hans familie er meget åbne’.
Royale eksperter finder også de to unge mennesker som værende et godt match for hinanden. Ifølge dem krydser Chiara alle de rigtige bokse, deler samme hoppyer og interesser som den danske prins, og har aldrig haft så meget som en snert af skandaler på sit navn.
‘Christian er kun fire måneder væk fra sin 18-års fødselsdag, og han er interesseret i at have en ordentlig kæreste, mest for at afværge wannabe-fans, men han kan også godt lide tanken om at have en rigtig følgesvend – og gerne for livet’ fortalte kilden til det australske medie Woman’s Day.
Når man derfor lægger alle puslespilsbrikkerne sammen, danner der sig et klart billede, melder kilderne ud:
‘Der er ingen tvivl om, at en forlovelsesmeddelelse er i horisonten, og paladset forbereder sig i overensstemmelse hermed’.
Det unge par har i forvejen haft et godt kendskab til hinanden fra barns ben. Prins Carlo og prinsesse Camilla har i adskillige år haft et stærkt og nært forhold med kronprins Frederik og prinsesse Mary.