Det er en hjerteskærende video, som den spanske influencer Elena Huelva lagde op til sine følgere som en slags sidste farvel.

Den benhårde spanier døde efter en lang kamp mod kræften, men ifølge hende selv, havde hun allerede vundet.

Da Elena stadig var teenager, blev hun diagnosticeret med Ewings sarkom. Det er en form for knoglekræft, der primært forekommer hos børn og unge.

“Siden i morges har Elena danset og kigget ned på os fra sin stjerne,” skrev hendes forældre om Elenas død. De delte nyheden via Instagram. Elena døde kun 20 år gammel.

Tirsdag lagde influenceren selv et billede af sine hænder og sine forældres hænder på det sociale medie. Der skrev hun

“I dag vågnede jeg ikke på den bedste måde, faktisk er der ikke noget godt, det er meget skræmmende. Det er meget svære dage, de bliver mere og mere komplicerede, men som du ved, er jeg stærk.”

Hun mindede samtidig sine næsten én million følgere om, at hun selv mener, at hun vandt for længe siden, og at hun fortsætter for altid.

Foto: Elena Huelva / Instagram

Det har dog stået klart i et par uger, at Elena ville tabe kampen til kræften. Derfor postede hun en video, der henvendte sig direkte til sine fans. Her taler hun med en fattet, men hørbart påvirket stemme.

Ved siden af den hjerteskærende video, der har fået mere end en million likes, skrev hun:

“Jeg ville efterlade denne video her, fordi livet er i sidste ende de minder, vi tager med os, mennesker, kærlighed, og jeg har allerede vundet. Kæmp for kærlighed, for folket, for evigt.”