Den anerkendte skuespiller er afgået ved døden, i en alder af 86 år.

Skuespilleren Ebbe Trenskow, der blandt andet er kendt fra TAXA, er afgået ved døden i en alder af 86 år. Hans søn, Henrik Trenskow, bekræftede det triste nyhedsover for TV2 Nord onsdag aften.

Trods sorgen forklarer Henrik Trenskow, at de sidste år af hans fars liv var stille og roligt for familien. Sønnen understreger, at Ebbe Trenskow havde et godt liv på trods af et par hårde år til sidst.

Ebbe Trenskow, der har sat sit præg på teaterscenen med optrædener som Les Miserables, Erasmus Montanus og Kirsebærhaven, udtrykte sin kærlighed til scenen helt til det sidste.

“Han har til tider været frisk, og jeg ved, at han har optrådt derude med de sange, han kunne. Lige så snart musikken spillede, kunne han huske og optræde med viser indtil for ganske nyligt”, siger Henrik Trenskow om faderens ‘tre gode år på Plejecentret Otiumgården’.

“Han har levet for teatret, det har han bare. Han ville dø på scenen, men jeg sagde til ham, ”det kan du ikke være bekendt over for publikum”, hvilket han grinede af”, lyder det afslutningsvist fra sønnen.

Ebbe Trenskow forlod denne verden på Plejecentret Otiumgården, hvor han sov stille ind.

Vi her på redaktionen sender de varmeste tanker til venner og familie i den svære tid. Æret være Ebbe Trenskows minde.