Efter flere års pause får TV 2-seerne snart et glædeligt gensyn
Lise Rønne tog i februar en beslutning om at forlade sit job som redaktør hos Gyldendal. Siden da har man ikke hørt meget fra den tidligere ‘X Factor’-vært.
Vi skal over fire år tilbage i tiden, før vi kan se Rønne i en værtsrolle på TV. Det eneste seerne har opvevet den populære kvinde i af TV-regi, var en kort tid som afløser for Sofie Linde som ‘X Factor’-vært, samt en flot andenplads i ‘Vild med dans’ i 2021, hvor hun blev ført elegant rundt på gulvet af den rutinerede Silas Holst.
Men nu kan hun afsløre glædeligt jobnyt.
Hun vender nemlig tilbage som tv-vært, og vil først og fremmest være vært for et helt nyt program på TV 2.
Det løfter hun sløret for på det sociale medie Instagram, hvor hun har delt et par billeder af sig selv.
Det første billede blev taget under en fotoshoot, hvor hun skulle forsøge at ligne en, der har initieret en handling til den lidt voldsomme side. Det andet billede blev taget under optagelserne, da et meget, meget, meget vigtigt mord var i støbeskeen.
“Jeg skal hilse at sige, at livet kan noget, når man skruer ned for tempoet og i øvrigt også for Instagram,” skriver hun og fortsætter:
“Sådan er mit forår gået, og lige så stille løber jeg et arbejdsliv i gang, der involverer totalt lækre opgaver og samtidig giver plads til så meget af det andet i livet. Jeg er så heldig at skulle være vært på et par vidunderlige TV2-programmer, hvoraf det første – FORRÆDER!”
Programmet involverer likvideringer, kidnapninger, kutter, konspirationsteorier og voksne mennesker, der leger amok. Hvis det lyder som et program for dig, har du meget at glæde dig til.
“Det er, hånden på hjertet, det mest nervepirrende og skidehamrende sjove program, jeg kan huske at have lavet […] GLÆD JER, siger jeg bare,” skriver hun.
‘Forræder’ har premiere på TV 2 og TV 2 Play den 28. juli.