Nu deler Helena Witt et særdeles ærligt og sårbart opslag.

På de sociale medier er der ofte meget fokus på kroppe, og ikke mindst – hvordan de ser ud. Der er derfor også ofte fokus på i medierne, hvordan dette påvirker blandt andet unge mennesker.

Det er noget ‘Bachelor’-stjerne Helena Witt kender alt til. Hun mærker nemlig også de negative følelser, som kan følge med, når der er meget fokus på kroppen.

Det deler hun i et opslag på sin Instagram-profil.

“Kære Helena. Din krop har været din værste fjende lige siden du kan huske det. Du var den første i klassen til at gå med bh og trods dine 160 cm kunne du føle dig stor. Du har snakket grimt til dig selv og slået dig selv i hovedet når du har taget på eller sågar mærket en overdrevet mæthed.
Du har dage hvor dine “fejl” overskygger alt. Også alt det gode du har. Du siger til dig selv, at du ville være mere inspirerende og fascinerende, hvis du var tyndere. Jeg kan se at du bliver ked af det, når du sidder og skriver det her ned – det er okay,” skriver Helena i opslaget, som du kan se nederst i artiklen.

Her fortæller hun også, hvordan hun prøver at balancere livet omkring kropsbevidsthed og lykke indeni.

Hun kommer også med et budskab til andre:

“Den første halvdel af disse billeder var billeder som jeg EGENTLIG ville poste; jeg ser stærk ud. Jeg ville skrive en fed caption og så ville alle synes jeg var smuk og sej. Men den anden halvdel af billederne, ville jeg bare slette HELT og de skulle aldrig se dagens lys. Det mest sindsyge af det hele er, at det er mig på alle billederne. Ingen er mere rigtige end andre,” skriver hun og fortsætter:

“Jeg har brug for at vise det her til jer, og kan mærke jeg hviler mere i min krop, og jeg har endnu mere brug for at sætte ord på det. Jeg bilder mig selv ind at jeg bidrager positivt til den perfektskultur Instagram sommetider kan være katalysator for.”

Til slut skriver hun, at denne platform (Instagram red.) indirekte har påvirket hendes syn på kroppen, og at det ikke altid er på den positive måde.

“Min profil skal ikke være en kropspositivisme profil, men jeg synes sgu alligevel det klæder mig at hoppe ud, hvor jeg ikke rigtig kan bunde. Som nu,” skriver Helena også.

I kommentarfeltet er kommentarerne strømmet ind, hvor hendes mange følgere skriver søde ord.

Du kan stadig se eller gense ‘Bachelor’ på TV 2 Play HER.

Du kan se opslaget herunder: