Den Oscar-vindende skuespillerinde har på sin Instagram-profil delt et billede, der ikke levner meget til fantasien.
Hilary Swank mindes med billedet sin graviditet med sine nyfødte tvillinger. Nøgenbilledet stammer fra hendes graviditetsfotografering og det blev delt på Instagram den 18. april.
Den 48-årige skuespillerinde delte et sort-hvidt billede, der stammer fra et foto-shoot, der blev lavet mens hun var gravid. Billedet viser Hilary holde om sin store mave, mens hun er helt nøgen.
Til fotoet skriver den dobbelte Oscar-vinder en tak til fotografen for at fange et af hendes yndlingsøjeblikke under graviditeten. Hun afslørede ligeledes, at hun var 27 1/2 uge henne, da fotografiet blev taget.
Fotografen Brian Owen Smith delte også et billede fra den smukke fotografering.
Billedet viser Hilary, der kører fingrene gennem sit hår med den ene hånd og dækker sit bryst med den anden. Hun har vendt siden til.
Den professionelle fotograf skrev et par venlige ord til den nybagte mor. “Du vil blive en så god mor. Nu har du to priser mere, som du kan tilføje til din samling,” skrev han. “Tak for at vælge mig til at fotografere, hvad jeg er sikker på vil være et uforglemmeligt øjeblik i alle jeres liv.”
Skuespilleren, der er særligt kendt for sin rolle i “Boys Don’t Cry”, fødte en dreng og en pige på et tidspunkt før den 10. april. Hun har dog ikke afsløret den præcise dato.
Hun har fået sine tvillinger med sin 45-årige producer Philip Schneider, som hun har været gift med i fire år. Tvillingernes fødsel gjorde både Hilary og Philip til forældre for første gang.