Ifølge Hilda Heick har det taget overhånd.
De fik øjnene op for hinanden til en ungdomsfest den 4. marts 1961.
Det var dog ikke første gang parret mødte hinanden, de havde nemlig gået på samme skole i mange år inden da. Keld hare også tidligere afsløret, at han allerede dengang havde været forelsket i Hilda længe.
I dag har de dannet par i over 63 år.
Sammen dannede de dansktop-duoen ‘Keld og Hilda’, og har derfor også dannet par professionelt siden 1980.
Deres karriere spænder derfor over flere årtier, hvor de har underholdt danskerne med musik, tv-shows og offentlige optrædener.
Desuden har Keld og Hilda deltaget i Dansk Melodi Grand Prix intet mindre end fire gange.
Og netop Melodi Grand Prix sætter Hilda nu et par ord på.
Danske Saba nåede ikke finalen i Eurovision. Hilda mener at den danske sanger burde være gået videre, men det var dog ikke tilfældet. Og her kommer der også et par ord fra Hilda, som mener at konkurrencen har udviklet sig i en ærgerlig retning.
Hun mener nemlig, at de sceneshows der bliver præsenteret, er helt skudt ved siden af.
Det siger hun til B.T.
“Det er blevet et cirkus. Det er cirkusforestillinger, hvor dem, der skaber sig mest og er mest fjollede, der er sikre på at gå videre,” lyder det fra Hilda Heick som tilføjer, at det ikke længere er sangen det kommer an på.
Hilda nævner også, at det virker som om, at det ikke længere er musikken der stemmes på – men mere den optræden der finder sted på scenen.
Og netop de sceneshows, det er noget Hilda har en holdning til:
“Jeg er meget træt af at se på de halvnøgne mænd med hofteholdere, hvis det så havde været nogle lækre mænd, men det var mænd med halvfede maver. Det har intet med sang at gøre. Det er blevet en udstillingsfest af nogle fjollehoveder, der løber rundt og ter sig,” lyder det fra Hilda, som også tilføjer at ‘det jo ikke er en pornoforestilling’.