Var det dét?
Danmark er kommet forrygende fra start på dette års VM-slutrunde.
Men selvom de er strøget igennem kampene uden det store besvær, så har det ikke været en dans på røde roser.
For kort inden Danmark skød VM i gang, så ramte der danskerne et chok.
Her blev der nemlig løftet sløret for, at Rasmus Lauge var dømt ude inden det hele startede.
Og nu, to kampe senere, har landstræner Nikolaj Jacobsen taget konsekvensen efter Rasmus Lauges småproblemer.
I den forbindelse har han indkaldt den stærtk skydende bagspiller fra SC Magdeburg.
Og han kommer som en gardering for netop Rasmus Lauge, der i skrivende stund stadig er skadet på ubestemt tid.
Så håndboldherrerne får en ekstra holdkammerat til VM efter søndagens overbevisende sejr over Bahrain. Michael Damgaard er nemlig blevet indkaldt, for at substituere Rasmus Lauge.
Allerede mandag eftermiddag træner Michael Damgaard med holdet. Den 32-årige bagspiller, der til daglig tørner ud for de tyske mestre fra SC Magdeburg, har landsholdshåndbolden i frisk erindring, da han senest var med under samlingerne i både marts og april.
Det oplyser DHF i en pressemeddelelse.
Det vækker da også glæde hos Michael, der har svært ved at skjule begejstringen:
“Jeg glæder mig til at komme til VM – det er jo det ypperste, at man kan få lov til at repræsentere sit land ved et stort mesterskab. Samtidig ønsker jeg selvfølgelig Lauge god bedring og håber, at han snart bliver klar igen. I mellemtiden vil jeg yde mit bedste for holdet”, siger Michael Damgaard.
Foreløbig er det blevet til 87 landskampe for Damgaard, der blandt andet var med til at vinde OL-guld i 2016 i Rio.