Nu er det meddelt, hvem som afløser Søren Pape Poulsen.

Søren Pape Poulsen afgik kl. 13.13 lørdag den 2. marts ved døden, efter en hjerneblødning. Han blev dårlig under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen, hvorfra han blev hastet til Odense universitetshospital. Desværre stod hans liv ikke til at redde, og kort efter Søren Pape Poulsens død, blev den triste besked meldt til offentligheden.

Præcis én uge efter, lørdag den 9. marts, blev der taget afsked med ham i Viborg Domkirke.

Statsminister Mette Frederiksen beskrev blandt andet afskeden med følgende ord:

“Et alt for tidligt farvel.
Det var en smuk afsked i dag i Viborg Domkirke. Rørende at opleve, hvordan hele byen mindes Søren Pape. Han var en vellidt, lattermild og respekteret mand. Mine varmeste tanker til Sørens familie og kære. Og især til Ruth og Svend. Det er så smertefuldt, når forældre mister deres børn.”

Søren Pape Poulsen var partiformand for Det Konservative Folkeparti, og nu er det meddelt, hvem der kommer til at afløse ham.

Det skriver SE & HØR.

Det bliver Mona Juul, som vil tage over.

“Forretningsudvalget har enstemmigt indstillet, at Mona Juul bliver ny partiformand. Det samme har hovedbestyrelsen gjort,” siger Michael Ziegler, De Konservatives fungerende formand, på et pressemøde i dag.