Selvom du er fan af hit-serien, så er der helt sikkert stadig noget, som du ikke vidste om serien.

Badehotellet har de seneste to søndage banket de andre programmer og indtaget førstepladsen med suverænt flest seere.

I ti år har serien kørt og nu er det den endegyldigt sidste sæson, som ruller over skærmen.

Men selvom du måske har set samtlige afsnit af Badehotellet, så er der helt sikkert en ting eller to omkring serien, som er gået din næse forbi. 

Vi har på Hollywood.dk fundet  fem sjove ting fra den populære serie, som du måske ikke kender til, selvom du er en stor fan af serien.

1. Den sang burde Hr. Weyse da ikke kende?

Da første afsnit af sæson 7 af ‘Badehotellet’ rullede over skærmene, var der nok ikke mange der bed mærke i denne lille, men alligevel store detalje.

Midt i afsnittet synger Hr. Weyse nemlig ”Take it easy, boy, boy,”. En sang de fleste kender i dag, men Hr. Weyse burde nok ikke have kendt netop denne sang, for den udkom officielt først en år efter det tidspunkt, hvor serien ellers finder sted.

Hr. Weyse sang den i ‘1940’ mens den officielt først udkom af den danske jazzmusiker Leo Mathisen tilbage i 1941.

2.  Koster det SÅ meget at lave Badehotellet?

Kan det virkelig være dyrt at producerer serier i lille Danmark? Svaret er ja.

Ifølge den danske journalist, forfatter og filmkritiker, Jacob Wendt Jensen, så har det været rigtig dyrt at producerer ‘Badehotellet’.

I hans bog ‘Bogen om Badehotellet’ skriver han nemlig, at det har kostet intet mindre end 400 millioner kroner. Det betyder, at hvert afsnit cirka har kostet 6.5 millioner kroner at producere.

3. Hvad gør de med maden på Badehotellet?

Der bliver lavet rigtig meget mad på ‘Badehotellet’, men hvad sker der egentlig med alt den lækre mad, når optagelserne er forbi?

Der bliver lavet rigtig meget mad på ‘Badehotellet’, men hvad sker der egentlig med alt den lækre mad, når optagelserne er forbi?

Den lækre mad smides faktisk ud.

TV2 har tidligere fortalt, at meget af maden bruges til at optage flere scener, og derfor står det ude ganske længe. Derudover kan der være meget varme rettet mod maden, og derfor kan det være sundhedsskadeligt at indtage.

4. Det var godt nok mange lamper

Har du egentlig undret dig over, at der altid er så enormt lyst på ‘Badehotellet’, selvom det er filmet i Danmark, hvor vi ofte har gråt eller overskyet vejr

Årsagen skal findes i, at der er mere end 200 lamper, der står og skinner i sådan en grad, at det skaber lys nok til, at det altid ser lyst ud på ‘Badehotellet’.

Det betyder dog også, at det kan være ganske varmt at indspille diverse scener.

5. Du kommer aldrig til at kunne besøge Badehotellet

Hvis du synes, at ‘Badehotellet’ og omgivelserne ser hyggelige ud, så skulle du bare vide.

Det skønne idylliske badehotel findes nemlig ikke. Faktisk så befinder facaden af hotellet sig i Albertslund, hvor det står på en mark.

Det gør det ganske vel kun, mens der optages.