Hit-serien gør det igen.
I søndags blændede TV 2 op for andet afsnit af ‘Badehotellet’.
Og man kan roligt sige, at serien gav de andre kanaler tæsk. Badehotellet på TV 2 stryger nemlig direkte ind på en suveræn førsteplads med sine 1.2 millioner seere i sidste uge.
På andenpladsen er programmet ‘X Factor’, som også sendes på TV 2.
604.000 så med da X Factor rullede over skærmen.
Det er også TV 2 programmer som indtager tredje og fjerde pladsen, med programmerne ‘X Factor -afgørelsen’ og ‘Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed’.
Vi skal faktisk helt ned på en 5. plads, før vi kommer til et af DR’s programmer, på 5. pladsen finder vi ‘Den store juniorbagedyst – Pyjamas party’.
Alle tallene kommer fra opgørelsen hos Nielsen.com.
Hvis vi vender tilbage til førstepladsen, så er det nu anden uge i træk, at Badehotellet indtager førstepladsen. Det skete nemlig også da der var premiere på det første afsnit fra den 10. sæson søndag den 3. marts.
Tallene fra Nielsen afslører at knap 1.4 million danskere så med, at der var premiere på serien.
I uge ni var det også X Factor som indtog andenpladsen og her røg junior-bagedysten fra DR ind på en 4. plads.