Den tidligere statsminister har kun én fortrydelse i hendes politiske karriere
Hvorvidt hun fik din stemme eller ej: man kan ikke komme udenom, at de danske historiebøger og samfundsfagsbøger vil have Helle Thorning-Schmidts navn nedskrevet op til flere gange.
I 2005 blev hun som den første kvinde nogensinde formand for Socialdemokratiet.
Fra 2011 til 2015 blev endnu et væsentligt kapitel indsat i historiebøgerne, da hun blev Danmarks første kvindelige statsminister.
Siden da har den tidligere statsminister taget karrieren i en anden retning, og arbejder i dag som bestyrelsesmedlem i diverse virksomheder og fonde.
Men hendes tid som politiker er skam ikke forbi endnu. Mor-Helle er fortsat medlem af Socialdemokratiet, som hun også løser diverse arbejdsopgaver for til tider.
Hendes tid for partiet, og i dansk politik generelt, ser hun derfor tilbage på med nostalgiske minder. Dog er der én ting, hun fortryder i løbet af karrieren.
– Grundlæggende er jeg jo stolt af det politiske projekt, jeg har stået i spidsen for, men jeg fortryder da, at jeg ikke fik fire år mere, fortæller Thorning-Schmidt til BILLED-BLADET til premieren på ”Statsministeren Helle Thorning-Schmidt”.
– Der er altid noget, man fortryder. Man kan ikke gå igennem et liv uden at fortryde ting. Det ville være mærkeligt. Jeg tror, de fleste har det på den måde, uddyber hun.
Dokumentaren ”Statsministeren Helle Thorning-Schmidt” omhandler den tidligere statsministers tid på topposten på Christiansborg, og kan ses på VIAPLAY samt mandage på TV 3.
Du kan se traileren her: