Rygterne har floreret længe. Meningerne har været delte, men nu er det helt sikkert.

I dag blev det officielt annonceret, at der vil komme en TV-serie baseret på Harry Potter-bøgerne. Serien vil blive produceret til til Max, der er Warner Bros.’ nyligt annoncerede streaming-platform.

Under offentliggørelsen blev det afsløret, at den kommende gigant-serie vil følge romanerne, og dermed vil være en tro version af originalhistorien end filmene.

Det bliver en helt ny rollebesætning, der skal spille de elskede karakterer. Serien er blevet givet en massiv 10-årig forpligtelse af Warner Bros.

Det er dog værd at bemærke, at 10 år ikke nødvendigvis betyder 10 sæsoner. Det betyder, at serien vil komme til at foregå hen over et årti.

JK Rowling vil desuden fungere som executive producer.

En udgivelses- og produktionsstartdato er endnu ikke blevet afsløret. Det kommer dog nok til at ligge et stykke ude i fremtiden, da udviklingen af serien stadig er meget tidlig i processen.

Ifølge flere rygter forventes det, at serien vil følge hver Harry Potter-bog én sæson ad gangen.