Kendisparret er klar til et nyt kapitel på den amerikanske vestkyst
Meghan Markle og prins Harry har for længst lagt livet i Storbritannien bag sig. I de seneste år har de boet i Montecito i Californien, men det har de fået nok af. I stedet overvejer de at flytte til Malibu.
De undersøger i øjeblikket deres muligheder for at flytte til Malibu, som ligger i udkanten af Los Angeles. Her bor en række af de største Hollywood-stjerner og forretningsmæng, skriver The Express.
Parret befinder sig i de tidlige stadier i jagten på et hus i området. Malibu anses for at være et af de mest eftertragtede steder i USA.
Det er også hjemsted for nogle af de største stjerner i verden. Det omfatter blandt andet Simon Cowell, Cher, Lady Gaga, Leonardo DiCaprio, Miley Cyrus og Charlize Theron.
En kilde fortæller til The Express, at Meghan Markle og prins Harry ønsker at forlade Montecito. Det skyldes, at de har fået nok af transporttiden. I myldretiden kan det tage over tre timer at nå den centrale del af Los Angeles.
Derfor ønsker de at finde en ny villa, hvorfra transporttiden til det centrale Los Angeles er maksimalt en time.
En anden årsag til, at de ønsker at flytte er, at Meghan Markle nu bliver repræsenteret af LA-agenten Ari Emanuel fra William Morris Endeavour (WME) Talent Agency.
“Harry og Meghan gennemgår deres muligheder for at flytte, og Malibu er af interesse. De har i hemmelighed besøgt området et par gange og har været ude og se på, hvad der er tilgængeligt. Meghan kender dele af området fra sin barndom,” siger kilden.
“Det er usikkert, om de vil sælge villaen i Montecito eller blot købe endnu en villa i Malibu. Overvejelsen om at flytte kommer, fordi Meghan har skiftet gear og nu fokuserer på at vende tilbage til Hollywood med WME.”
“Det er smart at være tæt på Beverly Hills og Los Angeles, hvor aftalerne indgås. Og selvfølgelig er der en Malibu-scene, hvor store stjerner, producerer og studiedirektører alle hænger ud, socialiserer og laver aftaler under middage og strandfester.”
Deres nuværende villa i Montecity, som er et frodigt samfund i Santa Barbara, Californien, blev købt for 11,4 millioner pund. Det svarer til næsten 100 millioner kroner. Det estimeres, at de vil kunne tjene omkring 10 millioner kroner på at sælge huset i dag.