Nu kommer realitystjernen og fitness-coachen med en klar opfordring.
Flere dårligdomme har ramt sundhedscoachens hund Bella, så derfor kommer han med en opfordring til alle hundeejere.
Gustav Salinas og Niels “Mulle” Goido har sammen hunden Bella.
En ulykke kommer sjældent alene, lyder ordsproget, og det må man sige må gælde for Gustav Salinas firbenede ven Bella.
I et Facebook-opslag afslører den 32-årige tidligere tv-personlighed, at hans hund har fået orm, og det har ført en lang række dårligdomme med sig.
“Mit navn er Bella, og jeg har desværre fået orm, fordi andre hundeejere ikke har samlet deres hundes efterladenskaber op.”
“Det har resulteret i, at jeg har fået feber, jeg er blevet mega snottet, og jeg har fået komplikationer med mine lunger. Så nu er jeg på tre forskellige slags medicin, og det er altså ikke sjovt,” skriver Salinas på Facebook på vegne af sin hund.
Den 32-årige sundhedsguru afslutter opslaget med de famøse ulykker, der som bekendt ikke kommer alene:
– Og for at det ikke skulle være nok, så har jeg også lige fået min menstruation for første gang, skriver Salinas på vegne af sin hund.
Derfor kommer Gustav da også med en klokkeklar opfordring til andre hundeejere, så hans elskede Bella og andre hunde ikke kommer ud for den samme ubehagelige oplevelse:
– Livet er ikke altid nemt som hund. Så jeg vil gerne bede jer om at samle de efterladenskaber op, så vi andre ikke bliver syge.
Du kan læse Gustav Salinas Facebook opslag herunder: