Den unge greve må tage konsekvensen af hans drastiske valg
Prins Joachims to ældste sønner, grev Nikolai og grev Felix, har overstået en hektisk men sejrrig weekend, da de sammen med holdkammeraterne fra Bispebjerg Boldklub gik med mere end blot en 5-0 sejr i sæsonens sidste kamp.
Med sejren rykkede de to grever og resten af holdet nemlig op fra Serie 4 til Serie 3. Og naturligvis blev den vigtige sejr også fejret på bedst mulige manér indbyrdes i klubben.
Men imens Felix kan se frem til en hårdere men uden tvivl mere spændende sæson i en højere serie, så kan BILLED BLADET bringe trist nyhed om storebror Nikolai.
Til trods for den væsentlige sejr i Valby lørdag formiddag, kommer grev Nikolai ikke til at hoppe i spillertrøjen i efterårets sæson.
– Jeg rykker til Australien her i løbet af sommeren, så jeg er ikke med næste sæson, men forhåbentlig gør jeg comeback, når jeg kommer tilbage, siger Nikolai, der efter sommerferien skal studere i Sydney, Australien året ud.
Bispebjerg Boldklub og brormand skal derfor på jagt efter en ny central forsvarspiller på 7-mandsholdet, inden sæsonen fløjtes i gang igen.
Heldigvis vender greven hjem til Danmark igen i slutningen af 2023, så måske er der fortsat plads til hans plads blandt holdkammerater i den anden halvdel af den kommende sæson.