‘Vi savner dig alle hver dag’ lyder der blandt andet i den rørende besked

Gordon Ramsay er måske ikke ligefrem kendt for den sympatiske eller kærlige tilgang til livet.

I programmer som ‘Hell’s Kitchen’ og ‘Gordon Ramsay’s kitchen Nightmare’ har seere over hele verden fulgt underholdte med, når kokken har sparket til døre, kastet med pander, og været enemand skyld i en væsentlig procentdel af samlede gange ordet ‘fuck’ bliver sagt på daglig basis verden over.

Men de store følelser fra den 56-årige skotske Michelin-kok kommer ikke kun til udtryk igennem vrede.

Familietragedier kan nemlig ramme os alle – og netop dette er sket i Ramsay-hjemmet, hvor den arrige kok tør udtrykke sin sorg og savn.

I et opslag på konen, Tana Ramsays offentlige Instagram-konto, deler hustruen nemlig et familiebillede bestående af hende selv, ægtemanden Gordon, og deres fire voksne børn, Megan, Jack, Elizabeth Og Holly (foruden parrets 4-årige søn Oscar, der ikke er med på familiebilledet der stammer fra datteren Megans 18-års fødselsdag i 2016, før drengen blev født).

Men det er ikke kun unge Oscar der ikke er på billedet. Det samme er gældende for sønnen Rocky – og netop ham har familien valgt at dedikere familiefotoet til.

Rocky nåede nemlig aldrig at møde hans mor og far, da Tana mistede den unge dreng i en spontan abort blot fire måneder før terminen.

‘Selvom det i dag er syv år siden, føles det fortsat som i går. Vi savner dig alle hver dag. Vi elsker dig Rocky, du er for altid i vores hjerter,’ skriver den rørte Tana Ramsay i billedteksten.

Foruden familiefotoet deler moren også et billede af parrets 23-årige datter Holly, der har fået en tatovering til ære for hendes lillebror, som hun aldrig nåede at hilse på.

‘Jeg kunne ikke have gjort dette uden min familie, I betyder alt for mig’ slutter Tana den rørende hilsen af med.

Gordon selv har kommenteret på opslaget, ved at skrive otte røde hjerter.

Du kan se de to gribende billeder her: