Den folkekære musiker går en stor dag i møde
Der er nok ikke mange klokker der ringer hos danskerne, hvis de hører navnet Knud Torben Grabow Christensen.
Men under hans flere årtier gamle kunstnernavn Sebastian, har mange generationer herhjemme sunget med på den hyldede sangers mange hits, så som ‘Du er ikke alene’ og ‘Når lyset bryder frem’.
Og det er netop de mange år med guitaren over skulderen den kære Sebastian nu kan fejre.
Herrens år 2023 er et jubilæumsår for Sebastian. Det er nemlig 50 år siden, at musikeren for første gang gav koncert i Tivoli – og det skal fejres på måden han kender bedst: med en jubilæumskoncert.
– Jeg fik mit første faste engagement solo med min guitar i Tivolis Vise Vers Hus i 1973, så man kan godt kalde det et 50-års jubilæum med Tivoli i år, fortæller kunstneren i en pressemeddelelse fra Tivoli.
Fredag og lørdag den 28. og 29. juli kan danskerne komme til den helt store fejring i Tivoli, hvor Sebastian endnu engang byder op til dans og højt humør.
Det store jubilæum tager fart i bedste manér i Tivolis Glassalen, hvor musikglade fans i alle aldre er mere end velkomne. Det bliver også første gang i hans lange karriere at Sebastian optræder som solist.
– Det glæder jeg mig rigtig meget til!, lyder det fra den begejstrede jubilar.
Sebastian gjorde sit kommercielle gennembrud med LP’en ‘Den store flugt’ fra 1972, og siden da er det blevet til flere dusin albumudgivelser, en lang række børnehits som ‘Hodja fra Pjort’ og ‘Ronja Røverdatter’, samarbejde med nogle af landets største musikere som Kim Larsen og Lis Sørensen, og en lang række musikpriser fra musikbranchen.
Billetter til den store fejring kan nu købes på Tivolis hjemmeside, eller ved at klikker her.