Hold nu op for en scoring fra Mathias Gidsel

Der er næsten ikke det, som vores alles hjertebarn, Mathias Gidsel ikke kan efterhånden.

Han bliver bare bedre og bedre, og overrasker os for hver kamp, han spiller.

Efter bare to minutter stod han for kampens ganske vidst flotteste mål.

Han fik et lille skub på vejen af en egypter og måtte derfor rotere rundt i luften.

Med ryggen til målet, sendte Danmarks stjernespækket spiller, bolden i nettet. Et mål, som nærmest fik taget på Malmö Arena til gå amok.

Genialt, Gidsel!

Efter sejren på 30-25 over Egypten bad Ekstra Bladet Mathias Gidsel om at forklare scoringen.

– “Det er SÅ heldigt, som det kan være. Det er ikke noget, man kan øve, eller fordi man er dygtig.”

– “Det er at lukke øjnene og såååååå. Men det var en god start! Og så tænker jeg, at når sådan en går ind, så kan det her godt gå hen og blive en god dag,” forklarer han med det altid kække smil han har.

– Så rent held?

– “Aaarg, selvfølgelig lidt fornemmelse og feeling. Det var nok ikke det skud, jeg havde foretrukket.”

Undgår Sverige i kvartfinale
Med sejren og dermed også førstepladsen i Danmarks mellemrunde, så venter der nu Ungarn onsdag og ikke Sverige.

– “Vi lyver ikke. At undgå en vej gennem Sverige og Frankrig til finalen er der rigtig mange, der sidder og glæder sig over.” Og fortsætter:

– ” Ungarn er en helt anden spillestil, end det vi har mødt: Stort og tungt. Alle danskere kender jo Bánhidi (Bence, red.), og han er ikke blevet mindre, siden vi mødte ham sidst og havde problemer med ham, så det bliver også en kæmpe udfordring.”

– “Men Sverige på en hjemmebane ville vi allerhelst undgå.” forklarer Mathias Gidsel.

Onsdag spiller Danmark kvartfinale mod Ungarn kl 18.00